"Hvis I møder en mand, som stilfærdigt og beskedent lever sit liv, og som lydefri opfylder sine pligter som mand, som borger, som ægtemand og som far, som er religiøs uden at være skinhellig, godgørende uden at være pralende, og som hjælper sit medmenneske uden at tænke på egne interesser, hvis hjerte banker varmt for venskab, hvis sind er afklaret og åbent for sunde glæder, og som i livets omskiftelighed ikke fortvivler eller i lykkens stund gribes af overmod; en mand, som kan sige sig fri for overtro og vantro og som i naturen aner den Evige Mesters finger og som føler og dybt respekterer menneskets højere mål. For hvem tro, håb og næstekærlighed ikke blot er ord uden nogen mening, men for hvem jordisk gods, ja selv livet, ikke er for dyrebart, når det drejer sig om at beskytte uskyld og dyd og at forsvare sandhed – en mand som overfor sig selv er en streng dommer, men tolerant, når det gælder hans næstes svagheder; som stræber efter at undgå fejl uden hovmodighed og at fremme klogskab uden utålmodighed. En mand, som på rette måde forstår at vurdere og forvalte sine evner. En mand, som agter dyd, selv om den måtte komme i den mest ydmyge klædning, og som ikke billiger laster om end de var klædt i purpur, og som øver ret og skel efter fortjeneste såvel til høj som til lav.

En mand, som uden at angle efter bifald, er elsket af alle rettænkende mænd, respekteret af sine overordnede og agtet af sine underordnede. En mand, som aldrig proklamerer, hvad han har gjort, kan gøre eller vil gøre, men som, hvor der er behov, roligt vil gribe ind med mod, velovervejet beslutsomhed, utrættelig energi og en usædvanlig styrke, og han vil ikke ophøre, før han har fuldført sit arbejde, og derefter vil han uden at slå sig på brystet vende tilbage til ube-mærketheden, fordi han ikke gjorde den gode handling for sig selv, men for det godes sag!

Hvis I, mine Brødre, møder en sådan mand, vil I se personificeringen af Broderkærlighed, Hjælp og Sandhed. I vil have mødt den Fuldkomne Frimurer"!

Fra DDFL's hjemmeside.